countryside1.jpgcountryside2.jpgcountryside3.jpgcountryside4.jpgcountryside5.jpgcountryside6.jpgcountryside7.jpg

CAFÉ HAVEHUSET

Frederiksborg Slotshaves idylliske café finder du ved Barokhavens nordlige indgang på Rendelæggerbakken 2, 3 minutters gang fra den store gratis parkeringsplads ved Fredensborgvej/Holmegårdsvej.


I cafeen bliver der lagt vægt på at tilbyde produkter, der har en høj kvalitet, og at de så vidt muligt både er danske, økologiske og bæredygtigt produceret.

MAD OG DRIKKE

Vælg mellem kaffe, the, kakao, økologiske drikkevarer fra Antons, øl fra bryggeriet Krenkerup samt rød- og hvidvin. Der serveres også lette frokostanretninger samt dagens kage og Is.  Derudover findes et lille sortiment af gaveartikler så som postkort, velduftende sæber, honning fra slotshaven, smukke stearinlys fra Living Lights of Denmark. Kort sagt noget for enhver smag.

DRIVES I SAMARBEJDE MED JOBCENTER HILLERØD

Café Havehuset drives i samarbejde med Jobcenter Hillerød. Målgruppen for medarbejdere i Café Havehuset er borgere, som har brug for afklaring, opkvalificering og/eller støtte til at komme i uddannelse eller på arbejdsmarkedet. Borgerne deltager i den daglige drift af caféen. Derudover er der undervisning samt vejledning og mentorstøtte i forhold til uddannelse og jobsøgning tilknyttet projektet.
 

CAFEEN HAR FØLGENDE ÅBNINGSTIDER

Caféen er åben året rundt fra tirsdag til fredag kl. 12 til 16 og har lukket i weekender over vinteren. Hver sommer fra påske til og med efterårsferien er der åbent på hverdage og i weekends kl. 12-17  med lukket mandage. 

KONTAKT

Cafeen kan kontaktes pr. mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller på telefon 24 65 47 50.

Cafeen er drevet af forpagter og leder Mette Schou Hansen og Cafemedarbejder Leyla. 

Joomla templates by a4joomla